Praktisk
Under spillet
er det IKKE tilladt, at ryge præfabrikerede filter/ikke filtercigaretter. Dette nedbryder illusionen om den tidsalder, som spillet er sat til at foregå i.
Du kan dog gå op på parkeringspladsen og ryge dine præfabrikerede filter/ikke filtercigaretter. DOG IKKE i kroen, da andre ikke skal generes af den usunde røg. Tænk derfor også på folk i nærheden af dig når du vælger at ryge.
I spillet
Hvis du ikke kan undvære nikotinen, kan du i spillet håndrulle dine egne cigaretter, eller ryge på en pibe. MEN TÆNK NU PÅ BØRN/ANDRE I NÆRHEDEN!
Historisk info
Cigaretter
I Amerika rullede indianerne finskåren tobak ind i et hylster af tørrede palme- eller majsblade. Hvornår de opfandt denne måde at ryge på, ved man ikke. Men fra Columbus' rejser 1498-1502 har man de første beretninger om cigaretterne.
I løbet af 1500-tallet begyndte spanske rygere at rulle tobakken ind i papir, og omkring 1800 bredte de såkaldte papircigarer sig langs Middelhavet til Italien, Ægypten, Tyrkiet og Rusland.
Efter Krimkrigens afslutning i 1856 bragte engelske soldater den nye type tobaksnydelse med sig hjem - og snart blev cigaretrygning almindeligt i hele Europa
Piberygning
Piberygning hører til de ældste former for rygning, der kendes. I Europa hørte vi første gang om piberygningen i det fjortende århundrede da de store opdagelsesrejsende, f.eks. Marco Polo og Columbus, vendte tilbage fra deres togter i det ukendte og fortalte om indianerne og naturfolkene, som røg på lange rør. Det spanske ord (latin) for rør er Pipa, og dermed var piben navngivet.
Der er næsten ikke det materiale, der ikke har været anvendt til fremstilling af piber. I de første århundreder af pibens historie var det ler, metal, sten og porcelæn. Selv i dag er udbuddet af materialer stort.